Miljø, CSR & FN’s Verdensmål

Hos Larko bekymrer vi os meget om bæredygtighed, vores medmennesker og vores fælles aftryk på miljøet. Vi tager vores sociale ansvar meget seriøst og såvel miljø som sundhed og trivsel er fastforankrede elementer i virksomheden.  Vi er medlem af Dansk Industri og bakker herigennem også fuldt op omkring den grønne omstillingsagenda og CO2 reduktionsmålet.

Derfor har vi også inkorporeret udvalgte dele af FN’s verdensmål i vores strategiske og daglige virke. FN’s verdensmål er vores allesammens mål for en sund og bæredygtig fremtid.

Vi klassificerer os som en Verdensmål 3, 8 og 12 virksomhed.

Mål 12: Ansvarligt forbrug og Produktion

Certificerede magneter

Vores kunder skal med vores magnetsortiment sikres produkter, som efterlader mindst muligt aftryk på miljøet. Langt størstedelen af vores magnetprodukter er certificerede efter gældende europæiske forordninger og lovgivninger (RoHS, REACH, EN 71:3). Forordninger og kemikalielovgivninger som skal sikre et højt beskyttelsesniveau for mennesker og miljø. Helt konkret sikrer det vores kunder, at deres magnetprodukter er blevet produceret forsvarligt, hvad angår skadelige og farlige stoffer.

Magneter med omtanke

Magneter er som udgangspunkt ikke miljøvenlige. De består af sjældne jordarter, og det udleder C02 at udvinde dem fra jorden. Til gengæld er magneter et afgørende element i rigtig mange bæredygtige og energivenlige installationer inden for bl.a. offshore, og de er uerstattelige i livsvigtige industrier såsom medicinalbranchen.  Magneter er ikke bare magneter og hos Larko er vores kunder sikret ansvarlige produkter, vi som leverandør er stolte af at levere.

Derudover holder vi os konstant opdaterede omkring den seneste udvikling inden for genbrug og genvinding af brugt magnetmateriale. Det er et felt, som der løbende forskes i, og som vi holder skarpt øje med.

Mål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst

Alle vores produkter og aktiviteter forbundet med Larko er underlagt Larkos Code of Conduct. Det sikrer vores kunder en magnetleverandør med et højt etisk, socialt og miljømæssigt virksomhedsansvar.  Vores retningssæt tager udgangspunkt i FN’s Global Compact vedr. menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption.

Gå til Larko Code of Conduct.

Mål 3: Sundhed og Trivsel

Vi ønsker at give vores kunder den bedste service og de bedste produkter som muligt. Det er heldigvis også det, vi får at vide af vores kunder og det vi er kendte for i branchen. Det er vi naturligvis stolte af. Men det kræver, at vi gør en indsats og satser på medarbejderne. For at en virksomhed kan skabe vækst og deraf bidrage til en endnu grønnere fremtid kræver det et stort fokus på vores medarbejdere.

Fra ansvar til frihed

Trivsel og mental sundhed er altafgørende for vores arbejdsplads. Om man er fastansat, i jobprøvning, elev eller på flexordning er underordnet. Vi sørger for at sætte både de fysiske og psykiske rammer op, så alle medarbejdere har en god og inspirerende hverdag. Det indebærer fx

  • Gensidig tillid og frihed under ansvar
  • Værdsættelse af hver enkelt medarbejder og dennes kompetencer
  • Høj grad af medbestemmelse i sit arbejde
  • Medindflydelse for virksomheden generelt
  • Lavt til loftet / muligheden for at tale frit
  • Fleksibilitet i hverdagen
  • Deltagelse på kurser / uddannelse og dygtiggørelse generelt
  • Motionsrum for at holde kroppen fysisk i gang
  • Fysioterapi og alle nødvendige hjælpemidler efter behov